Psykolog i Odense – Nye takster og redigerede ventetider!

Fra d. 1. april 2021 er der som vanligt små justeringer i taksterne/priserne for sygesikringstilskud, dvs. hvis du kommer på henvisning fra lægen og får tilskud til psykologbehandling.

Hvert halve år (dvs. 1. april og 1. oktober) er der typisk små justeringer af taksterne fra regional side ifht. sygesikringen, en prisregulering som følger samfundet udvikling. Det betyder, at hvis du kommer med en henvisning på angst eller depression og er over 21 år, så er prisen ved psykolog følgende:

1. kons. 420,17 kr.
2. og efterfølgende kons. 350,36 kr.

Er du mellem 18 og 21 år og har en henvisning på angst eller depression fra lægen, så kan du få vederlagsfri psykologhjælp. Dog må du påregne en del ventetid, da der er meget pres på ordningen, da det kun er de psykologer med et såkaldt ydernummer, som kan tage imod henvisningen fra lægen.

Ydernummerpsykologernes antal er begrænset til et bestemt antal, fastsat af regionen, hvilket betyder at det ikke er alle psykologer som kan tage imod henvisningen fra lægen.

Hvis du leder efter en psykolog i Odense eller på Fyn, så kontakt os her ved Fyns Psykologpraksis, vi står klar til at hjælpe dig. Vi har både psykologer med og uden ydernummer i klinikken, men da ventetiden på henvisning er meget lang, så anbefaler vi nogle af de andre løsninger, som vi tilbyder i klinikken.

Vores resterende priser er uforandret og dem kan du læse mere om på siden “Priser“.

Vi har psykologer her i klinikken i Odense, som tager imod klienter uden ventetid, dvs. nærmest fra dag til dag, dog uden henvisning fra lægen, mens vi også tilbyder støttende samtaler hos psykologistuderende, dvs. studerende som er næsten færdiguddannede psykologer. Kontakt os her i klinikken i Odense, hvis du leder efter en psykolog og gerne vil vide mere om mulighederne her på Fyn.