Hvem går til psykolog?
De fleste mennesker henvender sig hos en psykolog, når livet gør ondt og/eller når livet er kommet i ubalance. Inden dette sker, er der nogen som spørger sig selv om, hvem det er, som egentlig går til psykolog
Det at arbejde med mennesker, der af en eller anden årsag er havnet i en ubalance, er naturligvis også det, der fylder meget af hverdagen i en psykologpraksis.
Det er dog ikke kun, når livet går skævt, at et forløb hos en psykolog kan være gavnligt. Vi har som mennesker ofte nogle faste handlemønstre og strategier, som vi lever vores liv med udgangspunkt i. Måske fordi vi har dem med fra vores barndom eller måske fordi, vi på tidspunkter i vores liv har været nødsaget til at udvikle og finde strategier der passer til præcis den situation eller den udfordring, vi er havnet i. Ganske ofte kan vi som mennesker godt mærke en ubalance længe før det udvikler sig til at blive så kraftig en ubalance, at vi ikke længere føler, at vi er i stand til at håndtere vores situation på egen hånd.
Et liv med mening
Hvis vi er bevidste omkring de måder vi agerer i verden på, skaber det en mulighed for, at vi i højere grad som mennesker bliver i stand til at vælge til og fra i vores liv på en måde, der er medvirkende til, at vi kan skabe et liv fyldt med mening for os – fremfor at leve vores liv på autopilot.
Vi lever i en verden og i et samfund, der har mange regler for, hvordan det ”ordentlige” menneske lever livet. Vi skal helst være effektive, robuste, præstationsorienterede, problemløsende og dette skal helst ske med et bredt smil på ansigtet. Hvis vi derimod er for meget i kontakt med grundfølelser som angst, vrede, afsky og tristhed, så ryger vi uden for den ønskværdige kategori. Mange bruger derfor ekstremt mange kræfter på at passe ind i de fastlagte rammer for, hvordan et godt menneskeliv ser ud.
Et terapeutisk forløb løsner op
Problemet opstår, når ikke alle mennesker kan og skal puttes i den samme kasse. Mennesker er heldigvis forskellige, men hvis vi bruger alle vores kræfter på at finde ud af, hvordan vi bedst muligt passer ind i den virkelighed, som det kulturelt er blevet besluttet er ”rigtigt”, så sker der nogle gange det, at vi mister kontakten til de drømme og ønsker, som vi alle har for vores liv. Det er en af de ting, som kan blive mere tydeligt og nemmere at gøre noget ved igennem et terapeutisk forløb.
Hvordan kan du skabe et liv der giver mening for dig, og som giver dig overskud til at være det menneske, som du ønsker at være?
Dette er nogle af de refleksioner vi, som psykologer, kan være med til at være nysgerrige på. Ofte er ubalancer og værdier tæt knyttet sammen på den måde, at de ubalancer vi mærker tydeligst er forbundet til det mest værdifulde for os. Når ubalancer vokser bliver det værdifulde dog somme tider udvisket i en sådan grad, at vi ikke er i stand til at se det, der reelt er vigtigt for os. Det at søge samtaler hos en psykolog kan være noget, der skaber en klarhed og en bevidsthed omkring, hvad der er vigtigt i livet nu, og på længere sigt.
Hvis ovenstående vækker genklang hos dig, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os – vi er klar til at hjælpe dig!
Læs også: Hvordan vælger man en psykolog?
Kontakt os
Fynspsykologpraksis.dk
Baumgartensvej 46
5000 Odensen C
Telefon +45 50 48 46 14
Mail: kontakt@fynspsykologpraksis.dk
Find vej
Mission
Med fokus på høj faglig kvalitet og medmenneskelighed udbydes samtaleterapi, supervision og kurser. Udgangspunktet for klinikkens kerneydelser er solid grundforskning som bygger bro mellem teori og praksis.
Om os
Vi er et specialiseret team af psykologer med en bred vifte af erfaringer. Vi står klar til at hjælpe dig videre i din udviklingsproces og tættere på dine mål. Du er velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.
Kontakt os
Victoriagade 26, 5000 Odense C
Telefon: +45 50 48 46 14
Mail: kontakt@fynspsykologpraksis.dk