Galleri.
Vores psykologpraksis er centralt beliggende i midten af Odense, hvor du har nem adgang fra tog-/busstationen – det tager ca. 15 minutter at gå og 5 minutter at cykle op til os i Skibhuskvarteret.
Klinikken er smukt beliggende som en tilbygning til en villa på Victoriagade 26, 5000 Odense C. Her kan du parkere i begge ender af Victoriagade, hvis du ankommer i bil.
Indgangen til klinikken finder du inde i gården. Sæt dig i venteværelset, nyd den afslappende musik og tag en kop kaffe, the eller vand, mens du venter på psykologen.
På stemningsbillederne nedenfor kan du se vores psykologiske klinik i Odense, hvor vi både afholder psykologisk rådgivning, samtaleterapi, supervision, møder, kurser og lignende arrangementer.
Vi har handicapvenlige parkeringsforhold lige udenfor klinikken. Hvis du har behov for det, er du meget velkommen til at parkere i indkørslen ved Victoriagade 26, 5000 Odense C.
Hvis du ikke har brug for handicapvenlig parkering, så bedes du parkere på de offentlige parkeringspladser, som fx findes i begge ender af Victoriagade.