Kursus eller Supervision ved Psykolog?

Kursus eller Supervision ved Psykolog i Odense eller på Fyn?

Kursus & Supervision ved Psykolog

– EN ESSENTIEL FAKTOR!

Supervision, kursusdeltagelse og workshops er en essentiel faktor for enhver psykolog, som vil sikre sin faglige udvikling og fastholde et højt fagligt niveau. Det kan anskues som en kvalitetssikring af det psykologfaglige arbejde og denne efteruddannelse kan udforme sig på mange forskellige måder.

Fyns Psykologpraksis hjælper kommende og nye psykologer, terapeuter og andre relationsbehandlere med psykoterapitræning samt opøvelse af grundlæggende terapeutiske færdigheder gennem supervision og kursusforløb, hvor teori og praksis kombineres gennem gennem praksisnære workshops.

Klinikken holder løbende kursus og supervisionsforløb for nye og kommende psykologer/terapeuter/behandlere, så kontakt os uforpligtende og hør nærmere om muligheden for at deltage på næste kursus forløb eller følg nye tiltag på vores side på facebook – klik her!

Kontakt os uforpligtende:

Telefon +45 50 48 46 14
Mail: kontakt@fynspsykologpraksis.dk
Facebook: Center for Samtaleterapi v/ Fyns Psykologpraksis

Erfaringer fra en kommende psykolog

Min oplevelse som supervisand ved Fyns Psykologpraksis i Odense, med Frans Boeriis som supervisor, er yderst positiv.

Jeg føler mig respekteret og mødt i den unikke og specifikke situation, jeg befinder mig i, hver gang jeg har en ny klient. Dette er guld værd, da man let kan føle sig blottet, hvis ikke man bliver mødt ordentligt af sin supervisor.

Jeg har igennem supervisionen yderligere fået øjnene op for, hvor angstprovokerende det kan være for klienterne at sidde i en lignende situation, hvor man åbner op for de emner, der kan føles usikre, eller hvor man kan have behov for hjælp til at opnå større indsigt.

Ved at blive mødt med empati, åbenhed og nysgerrighed af min supervisor, indser jeg vigtigheden og effekten af dette i den terapeutiske relation, som grundlæggende kan afhjælpe de ængstelige aspekter ved egen sårbarhed, når man viser sine usikkerheder. Det er blevet tydeligt, hvor vigtigt det er, at klienterne modtager samme mellemmenneskelige kontakt, som jeg modtager af min supervisor. Endvidere indser jeg, hvor givende det er for min egen udviklingsproces, at modtage denne sparring på vejen til at blive en bedre terapeut.

Det vigtigste i mine øjne

Supervisionen er, i mine øjne, enormt vigtig, da jeg får tid og mulighed for at dykke ned i specifikke problemstillinger. Dette kan være alt lige fra, hvordan jeg bedst håndterer en af mine klienters problematikker eller arbejdet med mig selv i den terapeutiske relation med mine klienter. At min supervisor ovenikøbet er villig til at dele egne erfaringer og synspunkter, der kan relatere sig til det specifikke emne, jeg har taget med på supervisionen, styrker kun min læring og udvikling endnu mere, noget jeg virkelig værdsætter.

Helt grundlæggende er min oplevelse som supervisand i klinikken meget positiv. Det trygge og åbne miljø sammensat med Frans’ store ekspertise, både inden for terapi og som supervisor, er med til at gøre, at man føler sig 100% tryg og villig til gå ind i dette samarbejde og komme klogere og mere styrket ud på den anden side.

Cecilie Valentin Thorngreen, stud.cand.psych.
Praktikant ved Fyns Psykologpraksis i 2018

Kursus i grundlæggende terapeutiske færdigheder

På et kursus omkring terapeutiske færdigheder ved Fyns Psykologpraksis, opnår den nye terrapeut indsigt i både personlige og faglige udviklingsprocesser, som foregår både i gruppedynamikker samt under små træningssession. Den faglige sparring, som finder sted i dette praksisnære supervisionsrum, sker ud fra de faglige referencerammer som giver mest muligt mening for supervisanden og ud fra solid grundforskning på området.

På den måde kan indholdet varieres og tilpasses den enkelte kursist og handle om alt fra casesupervision til udvikling af egen terapeutisk stilart, mens der meget ofte også er et stykke personligt udviklingsarbejde og egenterapi involveret. Denne kombination er et godt supplement til den teoretiske forståelse af terapien, som kan hjælpe supervisanden med at udvikle sig i forhold til egne “blinde pletter” og i en praksisnær kontekst.

Praksisnære workshops

Workshops er ofte en del af den praksisbaserede læring under kursusforløbene, og kan være et effektivt redskab til at højne kvaliteten af egen faglighed, herunder blandt andet ved at blive inspireret og tage ved lære af egne såvel som medsupervisandernes udfordringer og udviklingsprocesser.

Ved Fyns Psykologpraksis arbejder vi med både individuel supervision samt gruppesupervision samt træningsgrupper på kursusdagene, hvilket har en rigtig god effekt på evnen til at koble teori og praksis sammen. Erfaringsbaseret læring i grupper fra to til tolv personer er vores typiske modeller og det anbefalede antal deltagere i en gruppe afhænger af både målgruppe, form og formål.

Psykolog Frans Boeriis, som er specialist i psykoterapi med voksne samt supervisoruddannet, yder supervision og egenterapi/personligt udviklingsarbejde til psykologistuderende samt nyuddannede psykologer på disse kursusdage, som er skræddersyet til at opbygge terapeutiske færdigheder hos den unge psykolog. På den måde sikres et solidt fundament for et kommende virke som færdiguddannet psykolog, hvilket de mange praktikanter fra klinikken allerede har haft stor gavn af – og det kan du også få! Så kontakt os uforpligtende og hør nærmere.

Kursus i Grundlæggende Terapeutiske Færdigheder

Med forløbet “Grundlæggende Terapeutiske Færdigheder” tilbyder Fyns Psykologpraksis et praksisorienteret træningsforløb til psykologistuderende, som ønsker at opnå et styrket terapeutisk fundament, allerede inden første professionelle virke som psykolog.

PRAKSISNÆR TRÆNING I SAMTALETERAPI

Vi tilbyder en grundig, “hands-on” indføring i det terapeutiske felt, hvor du får hjælp til at komme godt fra start som terapeut – uanset dit terapeutiske udgangspunkt og ståsted. Det praksisnære forløb forbereder dig til dit kommende faglige virke som psykolog, hvor vi sammen opbygger en gryende faglig identitet gennem erfaringsbaseret undervisning.

Forløbet er bygget op omkring en procesorienteret tilgang, hvor der bygges bro mellem teori og praksis gennem konkret metode-træning og praksisorienterede øvelser i træningsgrupper, med supervision og mentor sparring fra forløbets facilitator.

Du får indblik i de mest centrale og essentielle aspekter ved det praksisnære psykoterapeutiske arbejde og lærer blandt andet at:

  • Skabe sunde rammer for dit kommende terapeutiske virke
  • Udvikle de bedste forudsætninger for en god terapi
  • Anvende grundlæggende terapeutiske interventioner på tværs af terapiretninger
  • Undgå de mest almindelige terapeutfælder, som sikrer gode terapeutiske resultater
  • Blive klædt på til dit første job som klinisk psykolog og undgå terapeutisk overbelastning

FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE

Kurset er for dig, som er psykologistuderende, uanset dit faglige og uddannelsesmæssige ståsted, hvis du gerne vil styrke det faglige fundament allerede inden starten af din karriere.

Terapitræningen kræver ingen særlige forudsætninger for deltagelse, med undtagelse af lyst til, samt åbenhed og interesse for, det terapeutiske arbejde. Vi dykker ned i de vigtigste dele af samtaleterapien og arbejder ud fra dit udgangspunkt som kommende psykolog og behandler.

Kursusdagene byder på faglige udfordringer og du får muligheden for at prøve dig selv af som terapeut.

TILMELDING

Tilmelding sker efter “først-til-mølle-princippet” og derfor anbefales tilmelding hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig en plads.

Tilmelding sker ved at følge nærværende links  og er gældende, når kursusafgiften er betalt. Tilmeldingen er bindende ved indbetaling jf. ovenstående bankoplysninger.

Ved afmelding refunderes 50% af betalingen, såfremt du efter tilmelding er forhindret i at deltage, dog senest 7 dage før forløbets start – senere afmelding medfører at afgiften ikke refunderes.

TILMELDINGSFRIST

Seneste dato for tilmelding er 7 dage før opstart, jf. nedenstående datooversigt.

DATO & PRIS

Forløbet finder sted over 4 dage og den samlede pris er: 1495 kr.

Datoerne for forløbene er anført nedenfor:

Næste Workshop – Tilmelding: KLIK HER!

NB: disse workshops forløber typisk onsdage, i tidsrummet fra kl. 17.00-20.00.

VENTELISTE

Såfremt holdet er booket og du ønsker at deltage på næstkommende hold, så bedes du sende en e-mail til kontakt@fynspsykologpraksis.dk med titlen “Venteliste – Terapeutiske Færdigheder” i emnefeltet. Du vil dertil have første prioritet til næstkomne workshop.

Kurset gentages såfremt der er tilslutning hertil.

Aktuelle Kursus- og Supervisionsforløb ved Psykolog

Nedenfor finder du det aktuelle kursus eller de relevante workshops, som vi udbyder løbende i klinikken samt online.

Søger du supervision ved psykolog, så læs mere her.

KURSUSPROGRAM 2023

Endnu ikke fastlagt, kontakt klinikken for at høre nærmere om dine muligheder.


TIDLIGERE KURSUSPROGRAM (2022)

Forløbet er bygget op i moduler, som giver dig et praksisnært indblik i nogle af de vigtigste grundsten, som danner rammen for en effektiv samtaleterapeutisk proces.

DAG 1 – DET TERAPEUTISKE FUNDAMENT

Første dag vil give indblik i, hvordan du skaber et effektivt terapeutisk fundament. 

Målet for dagen er, at give dig gode forudsætninger for en vellykket terapeutisk proces gennem kendskab til sunde rammer for en effektiv samtaleterapi. Efterfølgende kan du nemmere skabe et solidt fundament for dit psykoterapeutiske virke.

DAG 2 – TERAPEUTISKE VIRKEMIDLER 

På andendagen får du indblik i praksisnære terapeutiske virkemidler.

Målet for dagen er, at introducere anvendelige metoder, som du kan tage i brug allerede efter forløbet. Du kommer derfor til at sidde mere trygt i den terapeutiske stol med disse redskaber i den terapeutiske værktøjskasse. Samtidig får du indblik i de mest klassiske terapeutfælder, som skaber modstand og udeblivende resultater i samtaleterapien.

DAG 3 – KLASSISKE TERAPEUT FÆLDER

På denne dag får du indblik i de mest klassiske terapeutfælder, som skaber modstand og til tider forhindrer resultater under den terapeutiske proces.
Vi kommer til at kigge indad og lede efter egne blinde pletter, ligesom vi arbejder med løsning til at undgå at falde i disse fælder.

DAG 4 – TERAPEUTENS INDRE INDSTILLING

På dag 4 vil vi fokusere på terapeutens indre indstilling, som en afgørende faktor i terapien.

Målet for dagen er, at fordybe os i vores egne “indre indstillinger”, dvs. at få kendskab til, hvilke faktorer i terapeuten selv, som har betydning for den terapeutiske proces. Du vil derfor få kendskab til emner såsom selvkontakt, centrering, resonanskassen samt andre indre faktorer af betydning for relationen mellem klient og terapeut.

UNDERVISNING

En del af forløbet vil foregå som praksisnære oplæg med eksempler fra underviserens eget virke som klinisk psykolog. Der vil være tale om erfaringsbaseret læring, hvor virkelighedens erfaringer danner rammerne for forskellige tematikker i det terapeutiske felt. Ønsket er at skabe et praksisnært forløb, hvor vi arbejder både med kroppen og med hovedet.

PRAKTISKE ØVELSER

Der vil være stort fokus på praktiske øvelser, hvor du som deltager får mulighed for at prøve forskellige terapeutiske greb af på egen hånd. De praktiske øvelser tager afsæt i dit faglige ståsted, dvs. med udgangspunkt i filosofien om, at egne erfaringer skaber de bedste forudsætninger for læring, så teori kan omsættes til praksis. Du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker i trygge omgivelser, hvor vi sammen drøfter processen undervejs og skaber et trygt og behageligt læringsmiljø – det er vores erfaring, at tryghed og fællesskab giver det bedste udbytte. Vi kombinerer de praktiske øvelser med tid til refleksion over egen praksis, hvilket blandt andet kan ske gennem meditative og krops inspirerede øvelser.

UNDERVISEREN PÅ FORLØBET

Forløbet afholdes af Psykolog Frans Boeriis, som er Chefpsykolog ved Fyns Psykologpraksis – Center for Samtaleterapi. Frans er autoriseret psykolog og uddannet Specialist og Supervisor i psykoterapi med voksne. Siden 2015 har Frans undervist og superviseret psykologistuderende samt nyuddannede psykologer i samtaleterapi og har mere end 12 års erfaring som klinisk psykolog.

KURSUSBEVIS 

Forløbet afsluttes med et kursusbevis påregnet 12 timers psykoterapitræning til dokumentation for kompetenceudvikling hos den enkelte deltager.