Søger du en psykologistuderende?
Specialer
- Psykologistuderende
- Psykologiske samtaler
- Odense, Middelfart, Nyborg
- Angst
- Depression
- Stress
- Sorg
- Eksistentielle problematikker
- Selvværdsproblematikker
- Belastningsreaktioner
- Jalousi
- Eksamensangst
- Pårørendesamtaler
Kontakt os
Kontakt vores behandlere
Du er meget velkommen til at kontakte mig pr. telefon eller mail, hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål.
Om Christoffer
Jeg hedder Christoffer Holm, og jeg læser psykologi i Odense (BA i Psykologi samt er i gang med min kandidat), Syddansk Universitet.
Jeg tilbyder støttende samtaler både i Odense, Middelfart og Nyborg og kan hjælpe med mange af livets svære facetter, uanset om du har behov for at bearbejde et lavt selvværd, sorg, angst, depression eller lignende almenpsykologiske og eksistentielle problemstillinger.
Tilsvarende kan jeg hjælpe dig med at forstå psykologiske mekanismer, som hæmmer dig i at nå dine mål. Selvindsigt og ny forståelse for egne reaktionsmønstre er ofte en væsentlig del af samtalerne hos mig.
Uanset hvad der fylder i dit liv, møder jeg dig med varme, åbenhed, nysgerrighed og nærvær.
Psykologiske samtaler i Odense, Middelfart og Nyborg
Jeg arbejder delvist i klinikken i Odense, men kan også hjælpe dig i vores afdelinger i Middelfart eller Nyborg, hvor jeg også er en del af det psykologfaglige team ved Fyns Psykologpraksis. Jeg får faglig sparring og supervision er klinikkens eksperter indenfor samtaleterapi og deltager løbende i kurser omkring samtaleterapi.
Vil du vide mere om samtaler hos mig, så kontakt gerne klinikken helt uforpligtende og hør om mulighederne for psykologiske samtaler hos mig, uanset om du ønsker telefoniske konsultationer, online konsultationer eller ved fysisk fremmøde i Odense, Middelfart eller Nyborg.
I mit arbejde hos Fyns Psykologpraksis er jeg underlagt de samme retningslinjer som alle øvrige behandlere på stedet. Det betyder blandt andet, at jeg har tavshedspligt og vores samtaler er således fortrolige.
Therapeutic session in english
English speaking clients are welcome as I offer sessions in english as well.
Please contact us if you have any questions about sessions in english.
ERFARING OG TERAPEUTISK TILGANG.
Jeg har erfaring som tidligere frivillig hos Headspace, hvor jeg har udøvet gratis rådgivning målrettet unge mennesker. Her har jeg hjulpet klienter, når livet har været svært at håndtere og virket uoverskueligt. Uanset om det har handlet om tankemylder, tristhed, konflikter med familie/venner, kærestesorger, angst eller noget helt andet, har jeg mødt klienterne dér, hvor de var. I fællesskab har vi fundet en individuelt tilpasset vej, som har bidraget med nye perspektiver.
Jeg har også uddannet mig på kurser faciliteret af Fyns Psykologpraksis med fokus på Grundlæggende Terapeutiske Færdigheder. Et væsentligt element i disse kurser er fundamental træning i opbygningen af et godt og trygt terapi rum samt udvikling af terapeutiske redskaber. I min verden er et godt og trygt terapirum baseret på åbenhed, varme, nærvær og nysgerrighed, som alle er ingredienser, der indgår i min tilgang til samtalen.
Det har indtil videre givet mig en bred vifte af erfaring med en række forskellige udfordringer og problemstillinger samtidig med, at det har givet mig erfaring med at sidde i det terapeutiske rum.
Et meget vigtigt aspekt i min interesse for psykologien er den kendsgerning, at der er psykologi i alt, hvad vi gør. Det er, med andre ord, med os overalt. Uanset hvem vi er, hvad vi laver, eller hvor vi er, så er fællesnævneren, at vi alle er mennesker på alle tidspunkter. Det at få mulighed for at forstå psyken bedre, ser jeg derfor som nøglen til at forstå mig selv og min omverden bedre. Hvad end der fylder for dig og hvor end du er i livet, bliver du mødt af mig med menneskeforståelse, empati og interesse for at hjælpe dig i det terapeutiske rum.
Jeg tilstræber at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor alt er acceptabelt at tale om – for mig er en god psykologisk samtale, en samtale hvor man kan både grine og græde sammen, alt afhængigt af konteksten selvfølgelig.
Der findes næppe nogen, der gennemlever et liv uden udfordringer, og det er med det for øje, at jeg går til mine samtaler. Fra du møder mig, er vi to om at udforske dine udfordringer, og dét er fundamentet for at skabe den forandring, du ønsker.
Jeg tilpasser samtalerne efter dit behov og bestræber mig på at yde den bedst mulige kvalitet i vores samtaler, hver gang vi mødes.
Kontakt mig uforpligtende med dine spørgsmål
Har du spørgsmål angående psykologiske samtaler i Odense, Middelfart eller Nyborg?
Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig med dine spørgsmål. Du kan kontakte mig på telefon: 50 48 46 14 eller skrive en mail til mig på kontakt@fynspsykologpraksis.dk.
Henvisning fra lægen – og ventetider?
Hvis du har fået en henvisning fra lægen til psykologsamtaler, så ved du sikkert også godt at der er rigtig lang ventetid hos en såkaldt ydernummerpsykolog, det vil sige en psykolog som kan tage imod disse henvisninger.
Det er meget frustrerende at skulle vente i op til 6, 9 eller 12 måneder på at gøre brug af den henvisning, men det er desværre sådan systemet er skruet sammen. Men derfor kan du også med fordel overveje, om det kunne være en god ide at modtage støttende samtaler hos f.eks. en psykologistuderende, indtil du kan komme ind hos en ydernummerpsykolog?
Man kan kalde disse støttende samtaler for en slags ventelisteterapi, hvor du kan få en indledende hjælp og begynde at udvikle redskaber til at håndtere dine udfordringer – og på den måde spilder du ikke tiden, mens du venter på at kunne gøre brug af din henvisning.
Hvordan kommer jeg i gang uden lang ventetid?
Vi forstår godt behovet for at komme i gang med psykologiske samtaler uden at skulle vente længe, på samme måde forstår vi også frustrationerne over de lange ventelister, og af netop den grund vil vi gerne hjælpe så mange som muligt, så godt som muligt, uden lange ventetider.
Derfor har du nu muligheden for at få støttende samtaler hos en af vores psykologistuderende, hvis du gerne vil gøre brug af din henvisning fra lægen og står på venteliste, men ikke synes om at vente og bare gerne vil i gang hurtigst muligt.
Så hvis du gerne vil i gang med det samme og have tilbuddet om psykologiske samtaler uden ventetid, så kontakt os med det samme i klinikken, enten på telefon 50484614 eller e-mail: kontakt@fynspsykologpraksis.dk.