Behandling af ensomhed
hos Fyns Psykologpraksis
Kan man føle sig ensom, selvom man har et godt netværk? Det korte svar er: JA!
Få hjælp til at håndtere ensomhed, hvis du mærker et tomrum, en følelse af at savne meningsfulde relationer eller en følelse af at være alene i verden. Ensomhed kan defineres som manglende nærhed eller samhørighed til både sig selv og til andre mennesker. Denne ensomhed er ikke betinget af, hvor mange mennesker du reelt er omgivet af. Den kan også let opstå i selskab med familie eller venner. Det handler dybest set om følelsen af at savne en dybere kontakt og nærhed i livet.
Vi lever i et samfund i dag, hvor kontakten til andre mennesker aldrig har været tættere på. De sociale medier er lige ved hånden, og andre mennesker kun et klik væk. Men vores kultur er også præget af en individualitet, som kan skabe afstand og fravær, frem for nærvær og tilstedeværelse i livet. Kontakt vores psykologpraksis her i Odense, hvis du ønsker hjælp til at håndtere følelsen af ensomhed.