Line Frederiksen – Psykologistuderende

Søger du psykolog i Odense, Middelfart eller Nyborg?
Kontakt os hvis du vil i gang uden ventetid.

Psykolog Odense Middelfart Nyborg

Specialer

  • Psykologistuderende
  • Psykologiske samtaler
  • Odense, Middelfart, Nyborg
  • Angst
  • Depression
  • Stress
  • Sorg
  • Eksistentielle problematikker
  • Selvværdsproblematikker
  • Belastningsreaktioner
  • Jalousi
  • Eksamensangst
  • Pårørendesamtaler

Kontakt os

Kontakt vores behandlere

Du er meget velkommen til at kontakte mig pr. telefon eller mail, hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål.

Om Line

Mit navn er Line Frederiksen, jeg er født i 1998 og er kandidatstuderende i Psykologi ved Syddansk Universitet.  

Hos Fyns Psykologpraksis er jeg tilknyttet som studentermedhjælper og kommende praktikant, og jeg tilbyder støttende samtaleforløb i Odense, Middelfart og Nyborg uden ventetid. 

Jeg kan tilbyde støttende samtaler om almenpsykologiske problemstillinger. Det kan fx handle om selvværd, identitet, parforhold, eksamensangst, perfektionisme, stress, eller andet. Da jeg ikke er færdiguddannet psykolog, kan jeg ikke tilbyde direkte behandling af diagnoser. Jeg kan derimod tilbyde støttende samtaler om, hvordan du håndterer hverdagens udfordringer bedst muligt for dig og opnår dine ønsker og potentialer – uanset om du har en diagnose eller ej.  

Psykologiske samtaler i Odense, Middelfart og Nyborg

Jeg arbejder både i klinikken i Odense, men også i vores afdelinger i Middelfart eller Nyborg, hvor jeg er en del af det psykologfaglige team ved Fyns Psykologpraksis.

Som psykologistuderende får jeg tæt faglig sparring og supervision af klinikkens eksperter indenfor samtaleterapi og jeg deltager løbende i kurser omkring udvikling af terapeutiske redskaber.

Vil du vide mere om samtaler hos mig, så kontakt endeligt klinikken helt uforpligtende og hør om mulighederne for støttende psykologiske samtaler hos mig, uanset om du ønsker telefoniske konsultationer, online konsultationer eller ved fysisk fremmøde i Odense, Middelfart eller Nyborg.

I mit arbejde hos Fyns Psykologpraksis er jeg underlagt de samme retningslinjer som alle øvrige behandlere på stedet. Det betyder blandt andet, at jeg har tavshedspligt og vores samtaler er således fortrolige.

ERFARING OG TERAPEUTISK TILGANG.

Grundlæggende har jeg en stor passion for samtaleterapi og ønsker altid at udvikle mig både fagligt og menneskeligt. Det gør jeg udover min studiegang gennem løbende kollegial sparring, individuel supervision, gruppesupervision samt deltagelse i kurser omkring det terapeutiske arbejde.  

Jeg har erfaring med støttende samtaler for unge mellem 12-25 fra mit arbejde Headspace Aarhus, og jeg er derfor vant til at høre om de udfordringer, der kan være ved at være ung i dag.

I mine støttende samtaler bestræber jeg mig efter at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg, rummet og accepteret. For mig er det absolut vigtigste, at du har en oplevelse af, at dine problemer, store som små, bliver hørt og taget alvorligt.

Sammen udforsker vi de tanker, følelser og behov, du har. Jeg ønsker, at der blandt det svære og sårbare er plads til smil og snak om dine styrker og sejre. Jeg tilbyder et terapeutisk rum, hvor vi begge kan blive klogere på dig og dine tanker, følelser og handlinger – og du kan ikke gøre eller føle noget forkert, du skal bare komme, som du er!

Som supplement i de støttende samtaler arbejder vi med forskellige psykologiske redskaber og teknikker, som passer til din situation og som er meningsgivende for din udvikling. Det kan f.eks. inkludere visualiseringsøvelser, implementering af ny viden, udarbejdelse af mål, vejrtrækningsøvelser, kærlig udfordring af dine tanke- og handlemønstre, mm. Det er noget, vi udvælger og tilpasser i fællesskab, du og jeg.

Jeg anvender ikke en specifik terapeutisk tilgang, men samensætter terapien efter dine behov og ønsker – og vi kan sammen undersøge, hvad du har mest effekt af.  

Kontakt mig uforpligtende med dine spørgsmål

Har du spørgsmål angående psykologiske samtaler i Odense, Middelfart eller Nyborg?

Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig med dine spørgsmål. Du kan kontakte mig på telefon: 50 48 46 14 eller skrive en mail til mig på kontakt@fynspsykologpraksis.dk.

Alternativet til venteliste?

Mange gange oplever vi, at mennesker ringer ind til klinikken med en henvisning fra lægen til psykologsamtaler. Men den nuværende henvisningsordning er desværre præget af meget lange ventetider, så hvis du har ringet til en såkaldt ydernummerpsykolog, som kan tage imod din henvisning, så ved du sikkert også godt at der er rigtig lang ventetid hos disse psykologer.

Når man har behov for psykologisk hjælp, så er det svært at skulle vente både 3, 6 og 9 eller sågar 12 måneder på at gøre brug af den henvisning. Det er desværre tilfældet rigtig mange steder i dag.  Derfor kan du også med fordel overveje, om det kunne være en god ide at modtage støttende samtaler hos f.eks. en psykologistuderende, indtil du kan komme ind hos en ydernummerpsykolog. Det er i hvert fald en mulighed!

Man kan kalde disse støttende samtaler hos en psykologistuderende for ventelisteterapi, hvor du kan få den indledende hjælp til at udvikle redskaber med henblik på at håndtere personlige udfordringer, og gennem disse samtaler vil du ikke spilde tiden, mens du venter på at kunne gøre brug af din henvisning.

Kan jeg komme i gang uden lang ventetid?

Hele vores team af behandlere forstår behovet for akut psykologhjælp. Når først krisen er opstået, så er det vigtigt at komme i gang med behandlingen med det samme.

Af netop den grund vil vi gerne hjælpe så mange som muligt, så godt som muligt, uden lange ventetider, hvorfor du nu har muligheden for at få støttende samtaler hos en af klinikkens psykologistuderende.

Så hvis du gerne vil i gang med det samme og have tilbuddet om samtaler uden ventetid, så kontakt os med det samme enten på telefon 50484614 eller e-mail: kontakt@fynspsykologpraksis.dk.