supervision

Supervision

hos Fyns Psykologpraksis

Fyns Psykologpraksis i Odense tilbyder supervision til både psykologer, relationsbehandlere, terapeuter samt andre faggrupper indenfor sundhedssektoren.

Supervision handler om facilitering af lærings- og udviklingsprocesser og gennem vores supervisioner opnår du højere kvalitet af dine faglige kompetencer inden for det psykologiske og psykoterapeutiske felt.

Vi er særligt interesseret i at bygge videre på allerede eksisterende kvaliteter hos dig som psykolog/relationsbehandler/terapeut. Derfor gør vi meget ud af at forstå din personlige stil og supplerer med relevante psykologiske og evt. psykoterapeutiske overbygninger.

Kursus eller workshop?

Supervision, kurser og workshops kan være forskellige måder at udvikle sig fagligt. Klik her hvis du vil læse mere om kurserne, som Fyns Psykologpraksis udbyder.

Faglighed styrkes og udvikles

Vi tilbyder både individuel supervision samt gruppesupervision, hvilket kan finde sted enten i klinikken eller ude på arbejdspladserne på Fyn. Vi har særligt fokus på supervision af faggrupper inden for sundhedssektoren.

Foruden supervision af psykologer og psykoterapeuter superviserer vi personale i omsorgs- og plejefag samt personale i behandlingsrelaterede funktioner, fx i psykiatrisk regi og lignende faggrupper, som har fokus på relationsarbejde, samtaler, samtaleterapi og anden menneskelig relationsbehandling.

Supervision ved Fyns Psykologpraksis i Odense tager afsæt i psykodynamisk og humanistisk psykologi og psykoterapi, hvor det psykodynamiske begrebsapparat og de relationelle terapeutiske stilarter ved en given behandlingskontekst bringes i spil.

Med fokus på grundlæggende principper for, hvordan du bedst muligtindgår i en hjælpende relation, udvikles og styrkes din faglighed.

Personlig udvikling som en bonus!

Fyns Psykologpraksis, som er centralt beliggende i Odense, har indgående kompentencer inden for supervision og vi tilbyder denne til faggrupper inden for hele sundhedssektoren – både til udvikling af faglige og personlige kompetencer.

Supervision hjælper dig til at opnå en stærkere faglig profil, uanset om du er psykolog, terapeut, relationsbehandler eller noget helt andet. Under et supervisionsforløb hos os vil du dog også opnå udvikling af dine personlige ressourcer og kompetencer, dvs. at du vil få udvidet både din faglige “værktøjskasse” og din personlige profil.

Supervision hos os handler om at bygge videre på allerede eksisterende kvaliteter ved din faglige og/eller personlige udvikling. Således skærpes og forfines dit individuelle præg, som vi alle har med os ind i den hjælpende relation, og som gør os til unikke behandlere med hver vores individuelle kvaliteter.

Supervision på din psykologfaglighed

Med mere end 10 års erfaring indenfor behandling af klienter med almenpsykologiske samt psykiatriske problemstillinger, tilbyder Psykolog Frans Boeriis supervision til kommende samt nye psykologer (herunder psykologistuderende og nyuddannede psykologer) samt psykologer på vej mod autorisation og specialistniveau.

Frans Boeriis er uddannet Cand.Psych (Psykolog) fra Aarhus Universitet, autoriseret ved Psykolognævnet samt uddannet Specialist og Supervisor i psykoterapi med voksne ved Dansk Psykologforening. Desuden samarbejder Frans med Syddansk Universitet og tilbyder praktikpladser til kommende psykologer, hvor hans virke som praktikvejleder også har skabt en solid erfaring med supervision og oplæring af psykologistuderende inden for det samtaleterapeutiske univers.

Hos Fyns Psykologpraksis får kommende psykologer muligheden for at opøve terapeutiske færdigheder under supervision og mesterlære, således at de kommende psykologer står klar og styrket, når den teoretiske uddannelse er veloverstået.

Supervision og Kurser i Odense

Individuel supervision giver mulighed for fordybelse på et personligt plan, hvis du ønsker det, mens gruppesupervision giver mulighed for fælles faglig sparring, læring og inspiration. Din personlige proces har betydning for, hvilken type supervision du får det største udbytte af.

Fyns Psykologpraksis tilbyder også kurser indenfor det samtaleterapeutiske felt, hvor nye og kommende psykologer kan tilegne sig grundlæggende terapeutiske færdigheder, så de er klædt godt på til det terapeutiske virke som psykolog.

Søger du efter en psykolog til dit næste supervisionsforløb, så ring eller skriv til os helt uforpligtende. Vi har klinik i det idylliske Skibhuskvarter i Odense, og du er altid velkommen til at kontakte os med henblik på en snak om et potentielt supervisions- eller kursusforløb.

Kurser & Workshops

– en essentiel faktor!

Supervision, kurser og workshops er en essentiel faktor for enhver psykolog, som vil sikre sin faglige udvikling og fastholde et højt fagligt niveau. Det kan anskues som en kvalitetssikring af det psykologfaglige arbejde og denne efteruddannelse kan udforme sig på mange forskellige måder.

Fyns Psykologpraksis hjælper kommende og nye psykologer med psykoterapitræning samt opøvelse af terapeutiske færdigheder gennem supervisions- og kursusforløb, hvor teori og praksis kombineres gennem gennem praksisnære workshops.

Klinikken holder løbende disse kurser for nye og kommende terapeuter, så kontakt os uforpligtende og hør nærmere om, hvornår næste forløb kursus igangsættes.

Kontakt os uforpligtende:

Telefon +45 50 48 46 14
Mail: kontakt@fynspsykologpraksis.dk

Erfaringer fra en kommende psykolog

Min oplevelse som supervisand ved Fyns Psykologpraksis i Odense, med Frans Boeriis som supervisor, er yderst positiv.

Jeg føler mig respekteret og mødt i den unikke og specifikke situation, jeg befinder mig i, hver gang jeg har en ny klient. Dette er guld værd, da man let kan føle sig blottet, hvis ikke man bliver mødt ordentligt af sin supervisor.

Jeg har igennem supervisionen yderligere fået øjnene op for, hvor angstprovokerende det kan være for klienterne at sidde i en lignende situation, hvor man åbner op for de emner, der kan føles usikre, eller hvor man kan have behov for hjælp til at opnå større indsigt.

Ved at blive mødt med empati, åbenhed og nysgerrighed af min supervisor, indser jeg vigtigheden og effekten af dette i den terapeutiske relation, som grundlæggende kan afhjælpe de ængstelige aspekter ved egen sårbarhed, når man viser sine usikkerheder. Det er blevet tydeligt, hvor vigtigt det er, at klienterne modtager samme mellemmenneskelige kontakt, som jeg modtager af min supervisor. Endvidere indser jeg, hvor givende det er for min egen udviklingsproces, at modtage denne sparring på vejen til at blive en bedre terapeut.

Det vigtigste i mine øjne

Supervisionen er, i mine øjne, enormt vigtig, da jeg får tid og mulighed for at dykke ned i specifikke problemstillinger. Dette kan være alt lige fra, hvordan jeg bedst håndterer en af mine klienters problematikker eller arbejdet med mig selv i den terapeutiske relation med mine klienter. At min supervisor ovenikøbet er villig til at dele egne erfaringer og synspunkter, der kan relatere sig til det specifikke emne, jeg har taget med på supervisionen, styrker kun min læring og udvikling endnu mere, noget jeg virkelig værdsætter.

Helt grundlæggende er min oplevelse som supervisand i klinikken meget positiv. Det trygge og åbne miljø sammensat med Frans’ store ekspertise, både inden for terapi og som supervisor, er med til at gøre, at man føler sig 100% tryg og villig til gå ind i dette samarbejde og komme klogere og mere styrket ud på den anden side.

Cecilie Valentin Thorngreen, stud.cand.psych.
Praktikant ved Fyns Psykologpraksis i 2018

Kursus i terapeutiske færdigheder

På et kursus omkring terapeutiske færdigheder ved Fyns Psykologpraksis, opnår den nye terrapeut indsigt i både personlige og faglige udviklingsprocesser, som foregår både i gruppedynamikker samt under små træningssession. Den faglige sparring, som finder sted i dette praksisnære supervisionsrum, sker ud fra de faglige referencerammer som giver mest muligt mening for supervisanden og ud fra solid grundforskning på området.

På den måde kan indholdet varieres og tilpasses den enkelte kursist og handle om alt fra casesupervision til udvikling af egen terapeutisk stilart, mens der meget ofte også er et stykke personligt udviklingsarbejde og egenterapi involveret. Denne kombination er et godt supplement til den teoretiske forståelse af terapien, som kan hjælpe supervisanden med at udvikle sig i forhold til egne “blinde pletter” og i en praksisnær kontekst.

Praksisnære workshops

Workshops er ofte en del af den praksisbaserede læring under kursusforløbene, og kan være et effektivt redskab til at højne kvaliteten af egen faglighed, herunder blandt andet ved at blive inspireret og tage ved lære af egne såvel som medsupervisandernes udfordringer og udviklingsprocesser.

Ved Fyns Psykologpraksis arbejder vi med både individuel supervision samt gruppesupervision samt træningsgrupper på kursusdagene, hvilket har en rigtig god effekt på evnen til at koble teori og praksis sammen. Erfaringsbaseret læring i grupper fra to til tolv personer er vores typiske modeller og det anbefalede antal deltagere i en gruppe afhænger af både målgruppe, form og formål.

Psykolog Frans Boeriis, som er specialist i psykoterapi med voksne samt supervisoruddannet, yder supervision og egenterapi/personligt udviklingsarbejde til psykologistuderende samt nyuddannede psykologer på disse kursusdage, som er skræddersyet til at opbygge terapeutiske færdigheder hos den unge psykolog. På den måde sikres et solidt fundament for et kommende virke som færdiguddannet psykolog, hvilket de mange praktikanter fra klinikken allerede har haft stor gavn af – og det kan du også få! Så kontakt os uforpligtende og hør nærmere.