Anne Algreen-Ussing
Autoriseret klinisk psykolog i Odense & Middelfart.
Jeg er fra 1995 og opvokset på Fyn, hvor jeg i 2021 blev jeg færdiguddannet psykolog fra Syddansk Universitet. Derefter har jeg boet 2,5 år i Grønland, men er i foråret 2024 flyttet hjem til Odense.

I mit virke har jeg fået erfaring med personlighedsforstyrrelser samt et bredt spektrum af problemstillinger såsom stress, depression, angst og samlivsproblematikker.
I mit kliniske arbejde har jeg en eklektisk tilgang til behandlingen, eftersom dette efter min mening skaber de bedste forudsætninger for at finde den helt rigtige behandling til den enkelte klient.
Som psykolog næres jeg fagligt af at se mine klienter udvikle sig og vokse. Dette lykkes bedst ved at skabe en relation, som bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt. Ved at møde klienten i øjenhøjde og på en ikke-dømmende måde, bliver det en mulighed at rykke vedkommende og skabe forandring.
Samtaler i Odense og Middelfart
Som psykolog hos Fyns Psykologpraksis tilbyder jeg samtaler i Odense og Middelfart uden lang ventetid. Som en del af teamet på Fyns Psykologpraksis arbejder jeg under samme retningslinjer som de øvrige behandlere. Det vil blandt andet sige, at jeg har tavshedspligt og at vores samtaler er fortrolige.
Specialer
- Autoriseret Klinisk Psykolog
- Psykologsamtaler i Odense og Middelfart
- Angst og fobier
- Depression og nedtrykthed
- Stress og belastningsreaktioner
- Sorg og krise
- Selvværd og Selvkritik
- Personlighedsforstyrrelser
- Jalousi og Vrede
- Belastningsreaktioner
- Eksistentielle problematikker
- Pårørendesamtaler
- Psykisk vold og reaktioner herpå
Mine samtaler foregår på dansk og med voksne klienter i aldersgruppen fra 18 år og opefter.
Tilknyttet
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.
Mød Anne
Erfaring og Terapeutisk Tilgang
I Grønland arbejdede jeg med forvaringsdømte indsatte, hvilket gav mig erfaring med arbejdet med personlighedsforstyrrelser. Efter min hjemkomst til Danmark har jeg fået erfaring med et bredt spektrum af problemstillinger såsom stress, depression, angst og eksistentielle problemer.
Jeg har også erfaring med behandlingen af reaktioner på psykisk vold, hvilket sammen med og psykotraumatologi er af særlig interesse for mig.
I det kliniske arbejde har jeg erfaring med mentaliseringsbaseret terapi, kognitiv adfærdsterapi og en psykodynamisk tilgang. Det er vigtigt for mig, at terapien tilpasses den enkelte klient. Derfor er jeg eklektisk i min tilgang, hvilket betyder, at behandlingen sammensættes af flere forskellige tilgange, alt efter hvad der kan bidrage til løsningen af det enkelte problem. På den måde får mine klienter den mest effektfulde og hjælpsomme behandling.
Samtaler med mening

I det terapeutiske arbejde næres jeg fagligt af at se mine klienter udvikle sig og vokse. Dette lykkes bedst ved at skabe en relation, som bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt.
Ved at møde dig i øjenhøjde og på en ikke-dømmende måde, bliver det muligt at rykke dig og skabe forandring, som kan bidrage til din selvudvikling og trivsel.
Som psykolog er jeg empatisk, nærværende og lydhør over for den enkeltes problemstillinger. Det er vigtigt for mig, at du som klient føler dig set og rummet, så vi sammen kan arbejde med det, som fylder for dig.
“For mig handler terapi om at møde dig i øjenhøjde og skabe et trygt rum, hvor du føler dig set. Med en åben og tilpasset tilgang finder vi sammen veje til øget trivsel og indsigt.”

Mød resten af vores team af dygtige psykologer
Alle vores psykologer brænder for det terapeutiske arbejde og vores praksis består af et dedikeret team af engagerede psykologer, som ønsker at gøre en forskel for dig.
Vores vigtigste opgave som psykologer er, at hjælpe mennesker bedst muligt gennem livets udfordringer. Det gør vi gennem flere forskellige psykologiske metoder, som alle hjælper til at skabe nye indsigter og ny forståelse for de givne problemstillinger.
Find den rette psykolog for dig
At tage kontakt til en psykolog er et vigtigt første skridt – og det rigtige match har stor betydning for, hvordan et forløb opleves og virker. Hos Fyns Psykologpraksis i Odense C hjælper vi dig gerne med at finde den psykolog og den terapiform, der passer bedst til dig og dine behov.
Vi ved, hvor vigtigt det er at komme godt i gang uden lang ventetid, mens motivationen og modet er til stede. Derfor står vores team af erfarne psykologer klar til at tilbyde samtaleforløb med kort ventetid – uanset om du har en sundhedsforsikring eller ønsker at betale selv.
Er du i tvivl om, hvem du skal vælge, eller hvilken terapiform der passer bedst til dig? Så kontakt os – vi tager os tid til at lytte, guide og finde den løsning, der giver bedst mening for dig














