Hvornår opstår stress?

Stress opstår når vi oplever trusler, ændringer eller krav fra vores ydre eller indre omstændigheder. Når disse udfordrer os i en sådan grad, så de overstiger vores evne til at tilpasse os situationen psykisk, fysisk eller adfærdsmæssigt.

lettere-overskyet

Der er to forskellige former for stress.

Akut stress forbedrer dit immunforsvar, gør dig i stand til at overleve i belastende situationer og skaber ekstra energi. Der er et nøgleord ved den akutte stress, og det er, at den er kortvarig.

Hvis denne tilstand bliver langvarig, skaber det helbredsmæssige problemer både fysisk og psykisk. Der opstår ubalance i kroppens udskillelse af stresshormonet kortisol, hvilket har en negativ indflydelse på nervesystemets naturlige balanceevne. Psykisk opstår der en øget risiko for at udvikle et depressivt eller angstpræget tankemønster, som følge af den ændrede tilstand i kroppen. Typiske stresssymptomer kan være: mavesmerter, ændret søvnmønster, smerter, ændring i spisevaner, øget alkohol- eller medicinforbrug, humørsvingninger m.v.

Stress er ikke altid en negativ ting. Stress er en naturlig reaktion i kroppen og er ikke farlig, hvis den er kortvarig. Tværtimod.

Hvordan kan jeg lære at håndtere min stress?

Det er vigtigt for os i vores klinik, at søge at blive klogere på, hvad netop din stress handler om. Det er individuelt, hvorfor stress rammer, og derfor tager vi din rolle som ekspert på dit liv alvorligt. Du har nøglen til at få det bedre, vi er her for at støtte dig i den proces.

Hos os får du:

overblik over dine stresssignaler. Altså, hvordan fortæller din krop og dit sind dig, at nu har du nået en grænse?

  • Indsigt i dine individuelle årsager til stress.
  • Forståelse for dine egne stressmønstre.
  • Strategier til, hvordan du kan håndtere din stress her og nu.
  • Redskaber til at håndtere stress i fremtiden.